Den 5. februar  2009 
Side 3

Det er lidt underligt og også vemodigt at sende sit ældste barn i skole.
Selv efter alle disse år, og selv nu, hvor Henning er borte, kan jeg stadig mærke fornemmelsen.

Henning selv, var glad og spændt på hvordan det nu ville blive.
Også spændt på, at møde nogle nye jævnaldrende børn.
Han havde dengang, som senere nemt ved at lære nye at kende.
Et glad smil, godt humør og en god lune, kommer man langt med.
 
Susanne var nu 2 år, og havde svært ved at forstå ,
at hendes storebror nu skulle være i det store hus hver dag,
og mente hendes far skulle sige, at det måtte Henning ikke.
 
Da de første dage var gået, var Henning nu ikke så vild med det "skoleri".
Han ville hellere med far på arbejde, løbe orienteringsløb,
bruge hammer og sav i det lille værksted, eller til Gravens til Farmor og Farfar
eller om i "Skovhuset" til Bedstemor og Bedstefar og Tommy.
De to drenge kunne bruge uanede med timer i skoven.

Det glædede mig meget, at se Henning allerede på det tidspunkt, være så glad for naturen.
At han blev ved med at være det, ses tydeligt på de sider hvor hans fotos er at finde.
 
1975

Ungerne er ikke særlig glade for dette billede.
Henning er  langhåret, har kassebukser og højhælede støvler på.
Sanne mangler en god del af tænderne....såhh
Men de er da dejlige, ikke?
 

1979

Henning er nu konfirmeret  - i Øster Starup Kirke,
vi var flyttet fra Kolding til Gravens på det tidspunkt.

Han er vokset meget, og har nu længe overhalet Tommy i højde.
Han blev ved - til han nåede små 2 m. i højden.
Drengene havde meget sjov ud af, at kalde hinanden morbror og nevø.

Henning og lillesøster Susanne havde stadig det bedste forhold,
og hvis nogen i skolen ville drille - fortalte hun om sin store storebror i 7. klasse

Henning ville stadig være halvlanghåret.
Da hans yngste søn Thomas flere år senere ville det,
og hans far ikke synes om det, kunne jeg hjælpe Thomas ved at vise ham disse fotos ;-)

Thomas' hår blev dog ½ m. længere. Det blev først klippet til Hennings bisættelse.

1980 .........

 Ja, ja min dreng - jeg elsker også dig.

 




Henning søgte om at aftjene værnepligten i Grønland.
Han var heldig -  nok mest fordi han havde stort kørekort 
- han kom til Grønnedalen og var der ½ år.



Det meste af fritiden der, blev brugt til at få noget af Grønland at se.
Han havde masser af skønne billeder og videoer med hjem.
Han var lige ved at fortryde, at han havde søgt derop.....
Kort tid før afgang, lærte han en pige at kende, der ifølge ham bare var SÅ dejlig.

Henning med en af de mc'er, han var så glad for.
Min datter ville hellere ha' "hestene" med fire ben.

Hyggedag i Actionparken i Tørring

Næsten færdig med uddannelsen, måtte Henning
"sadle" om, da han fik kornallergi.

Henning og Kaj tager en slapper. 

Henning med den dejlige pige - Susanne-
som han lærte at kende lige før han tog til Grønland.
Hun blev senere hans kone og mor til deres to drenge -
Martin og Thomas

Mine to børn - Henning og Susanne -
eller Snuser, som Henning døbte hende den dag jeg kom hjem fra hospitalet med hende.
"Se far, er hun ikke en sød lille Snuserpige -
hende vil vi da godt have, ikke?"

 

Henning og Sanne med deres førstefødte søn -

Som her er blevet døbt Martin.

Han er mit første barnebarn, og er nu næsten 21 år.

Henning, Sanne og Martin.

Den stolte far.

Hassan vil også sidde på skødet.

Havehygge i Blåkærskov