Gækkevers.

Nye og gamle imellem hinanden
.
Du er velkommen til at tage de vers du kan bruge.
Hvis du har et vers du vil give mig, så send en mail, eller skriv i min gæstebog.

 

En lille nisse på potten sad
hvad den gjorde ved jeg ej,
men da jeg ned i potten så
en lille gæk på bunden lå.
Nu sender jeg den til dig, min ven,
og håber at få et æg igen.
Mit navn det står med lopper,
pas på det ikke hopper

Nu skriver jeg et lille brev
og du skal gætte hvem der skrev.
I brevet er en vintergæk,
den må du ikke kaste væk,
men jeg skal ha' et påskeæg
hvis ikke du kan gætte
hvem der har skrevet dette

Bag busken jeg fandt en gæk så sød
jeg troede den var af kulden død,
nu sender jeg den til dig, min ven,
og gæt så fra hvem

Under min hæk
stod der en gæk,
nu er den væk.
I brev blev den lagt
af postbudet bragt
og HER bli´r det sagt:
Hvem er den fra?
Gæt bare, ha, ha!
Mit navn det står med prikker,
pas på det ikke stikker!

Hvem har denne gæk dig sendt?
Kan du gætte, jeg er spændt.
Hvis du taber beder jeg dig,
sende et påskeæg til mig
Jeg sender dig et gækkebrev,
men ak, jeg mangled' blæk,
mit navn jeg da med prikker skrev,
gæt nu min kære gæk

En vintergæk en sommernar,
en fugl foruden vinger.
En lille ven som har dig kær,
en kærlig hilsen bringer.
Mit navn, det står med prikker,
pas på det ikke stikker.

En lille nisse på potten sad.
Han var så glad, så glad.
Og da jeg ned i potten så,
en lille gæk i bunden lå.
Digtet i Vejle af 24 snegle.
Skrevet i Rom af professor Vom.
Gæt så hvorfra brevet kom.

Se jeg skrabed' sneen væk
fandt en lille vintergæk
med bitte grønne blade,
her jeg sender den til dig,
mon du så kan sige mig,
hvem der skrabed' sneen væk
fandt den lille vintergæk
på jordens kolde flade?

Inde i en viterhæk,
stod en lille vintergæk.
Den var nylig kommet op,
derfor frøs den lille krop.
Mit navn det står med prikker,
Pas på det ikke stikker.

Du ved, når man vil gække,
skal man bestandig lægge
en blomst i brevet ved.
Det har jeg gjort du søde,
Gæt - ellers må du bløde,
Du ved jo besked

En lille nisse på potten sad
hvad den gjorde ved jeg ej,
men da jeg ned i potten så
en lille gæk på bunden lå.
Nu sender jeg den til dig, min ven,
og håber at få et æg igen.

Lille hvide vintergæk,
barn af sol og sommer.
Vinteren du jager væk,
nu da våren kommer.
Plukket du i haven blev,
nænsomt brødes stilken,
af en hånd som dette skrev.
Kan du gætte hvilken???

Lille frøken vintergæk
kaster vinterkåben væk
og smidt de brune vanter.
Nu står du der så tynd og fin
kun klædt i hviden musselin
med grønne frynsekanter.

 

En lille engel jeg dig sender
med kjole hvid og kappe grøn.
Min vintergæk og sommernar
til påske du skal blive
Skrevet i Polen
og digtet i solen -
Gæk-Gæk-Gæk
Mit navn det står med prikker,
pas på det ikke stikker

Den lille gække-gave
er vokset i min have.
Nu er blomsten din,
du er blevet gækken min
indtil du betaler

En vintergæk
en sommernar
en fugl for uden vinger
en lille ven som har dig kær
en kærlig hilsen sender

Se en vintergæk
den har fundet vej
vej til solen lys
og vej til glade dage
nu skal du gæt
hvem der driver gæk

"Postbudet bander i denne Tid
de mange Breve med Spøg og Vid.
Han maa jo op ad de mange Trapper,
der kommer fler, jo mer han sig rapper.
Det gør mig ondt, thi nu maa jeg lave,
Vers til den Gæk, jeg fandt i min Have,
du skal jo ha´e den, min fine Ven,
Vær saa artig, her har du den."

Jeg sender dig et gækkebrev,
men ak, jeg mangled' blæk,
mit navn jeg da med prikker skrev,
gæt nu, min kære gæk.

En dag jeg fandt en vintergæk,
men samme dag mit navn blev væk.
Nu må du bruge din forstand
og se, om du det gætte kan?

En sol så gul
En sommerfugl
En vintergæk,
mit navn blev væk.
Nu til dig jeg gækken sender,
håber ikke du mig kender.

Under havens sne
kan det ofte ske
at når jeg skraber sneen væk
finder jeg en vintergæk
Gækken sender jeg
i et brev til dig
inden påske gir' du svar
hvem der brevet skrevet har
Navnet som du ser
har jeg skrevet her
det er svært at gætte når
navnet kun med prikker står.

En dag da vinden blæste
og katten stod og hvæste,
da sagde jeg til Poul,
"Hent mig din skovl,
så jeg kan kaste vinden væk
og finde mig en vintergæk."
Mit navn det står med prikker,
pas på det ikke stikker.

Jeg sender dig en gæk-gæk-gæk,
mit navn er blevet væk-væk-væk
i stedet står der prik-prik-prik
Hvem er jeg? - Prøv og kik-kik-kik
Læg panden dybt i læg-læg-læg
det gælder påskeæg-æg-æg

En vintergæk en sommernar,
en fugl foruden vinger.
En lille ven som har dig kær,
en lille hilsen bringer.
Mit navn det står med prikker

Lille fine vintergæk,
bryder gennem sneen kæk.
Ved dens fine klokkespil,
blev det første forår til.