Kjeld har bindevævslidelsen SLE, og går til kontrol på
Medicinsk Ambulatorium på Vejle Sygehus.
 
Forleden dag, var det så tid, for en ny undersøgelse.
Jeg er med hver gang, Kjelds "husker" er ikke så god efter to blodpropper.

Hvis der er ændringer i doseringerne, af noget af alt det andet af Kjelds medicin,
har vi efter aftale altid en med opdateret medicinliste med.
(Medicin der bliver ordineret af andre læger)

Vi henvender os som altid i receptionen og siger vi er kommet.
Får besked på at vente i venteværelset,
og at det ikke er læge, vi mest er inde ved, der er der i dag.
Efter ikke så lang tid, kommer en læge og siger: "Så er det Kjeld".
Vi følger efter ham hen til et konsultationsrum.

Han fortæller, at det ikke er den sædvanlige læge i dag.
 
Derefter spørger han, om Kjeld har det urin med, der er aftalt sidst, at han skulle "opsamle".
Næhh det har Kjeld ikke, og ingen af os kunne huske noget om den aftale.
Nå ikke? Jamen så må du til sygeplejerskerne inden du går, for at få dunke med hjem.
 
(Hver mdr. når Kjeld får taget blodprøver skal han aflægge urinprøve.)

 Lægen : Har du en medicinliste med?
Kjeld: Nej, det er kun når der er ændret i medicin.
 
Lægen vender nu ryggen til os, for at kikke på PC - skærmen.
 
Lægen: mummle mummle....
Kjeld: Hvad siger du?
Lægen: Mumle mumleleee
Jeg: Hv'be'har?
Lægen: muuuuumle muuumle
Jeg: Kunne du ikke vende dig om, når du taler til os? Vi kan ikke høre hvad du siger.

Han vender sig og spørger Kjeld:
Hvad med det Selo - Zok, får du stadig det?
Kjeld: Ja, og også det andet blodtryknedsættende.
Lægen: Hvilket andet?
Kjeld: Jeg kan ikke huske hvad det hedder,
det står da også på den der liste.
Lægen: Nej der står ikke noget.
Jeg: Det må det gøre, det fik Kjeld også sidst.
Lægen: Hvad så med Centyl - det vanddrivende.
Kjeld: Det får jeg da ikke. Jeg må ikke få vanddrivende piller.
 
uhhhhhh hvad er dette?

Jeg: Sig mig, tror du, at det er rigtige mand du har fat i?
Lægen: Ja - det er Kjeld ikke?
Kjeld: Jo, jeg hedder Kjeld Bxxxxxxx
 
Og så kan man høre en knappenål.....hvis der ellers var en.
Hedder du ikke Kjeld nnnnnnn?

NEJ NEJ.
 
(Det røg vist nok ud af mig noget med,
at det da var godt, det ene ben ikke var blevet sat af.)

Og så kunne vi gå hen i venteværelst igen.
Der faldt ingen undskyldning eller lign.
 
Han sagde ikke noget efternavn på noget tidspunkt.
Han spurgte ikke om cpr. nr.
 
Jeg fik hans navn ved damen i receptionen.
Ham tør vi ikke blive udsat for igen.
Og var det ham, der havde kaldt os ind senere ... var vi gået.

Lidt senere kom en sød ung kvindelig læge, der lige fra start viste
at hun vidste, hvordan man modtager en patient,
og at hun også vidste noget om SLE.
Desuden havde hun på forhånd, sat sig ind i hvad der stod i Kjelds journal.

************************

Man får sig lidt forskellige oplevelser, når man færdes sådanne steder,
Ikke alle lige rare. Nogle gange direkte skræmmende.
Webmaster og design © Jonna Elvin